Jobannonce: Produktteknisk Assistent

Gem
Danpo A/S

Produktteknisk Assistent

Vil du lære af den bedste og er du frisk på at suge ny viden til dig, således du bliver klædt på til et job i fødevarebranchen og arbejdet i en produktionsvirksomhed med høj puls og højt humør? Så er det måske dig vi er på udkig efter.

Vi søger en produktteknisk assistent som skal følge vores Product Technical Manager i hverdagen. Det skal ske med henblik på at du i fremtiden kan være hans potentielle afløser. I jobbet vil du få stort kendskab til produktion og fødevare, og du vil dagligt have en bred kontaktflade i hele organisationen.

Du vil blive en del af en multikulturel virksomhed, hvor der er fokus på udvikling af både virksomheden samt vores personale. Vi spiller hinanden gode og løfter i flok, og bidrager på den måde til vores fælles mål, nemlig at levere produkter af den højeste kvalitet.

Danpo A/S