Jobannonce: Projektchef – Byggeri

Talent for People ApS søger for Ommen A/S
Gem
Talent for People ApS

Projektchef – Byggeri

Rødekro

Større projekter – forretningsudvikling – kollegial sparring

Trives du i et meget selvstændigt job med en høj grad af frihed under ansvar? Er du teknisk bredt funderet, stærk i granskning af udbudsmateriale – og ønsker du indflydelse og mulighed for at være med til at udvikle forretningen? Forstår du at udnytte de stærke interne faglige kompetencer – og samtidigt ved behov skabe et godt samspil med underleverandører? Så er denne stilling som projektchef i Ommen måske den helt rigtige for dig.

Med reference til afdelingschefen for byggeri skal du være med til at udvikle bygge-afdelingen i Ommen. Et væsentligt fokus i jobbet ligger på udvikling gennem styringsopgaver – hvor du får mulighed for at sætte dit tydelige præg. Du får som projektchef kontakt til de forskellige fagområder – herunder eksterne samarbejdspartnere, og du fungerer som sparringspartner for interne projektledere, byggeledere og formænd.