Jobannonce: Dataanalytiker til Energihandel

Gem
HOFOR

Dataanalytiker til Energihandel

København

Vil du bruge din viden om data og analyser til at skabe bæredygtige energiløsninger ved at optimere vores handel med energi fra vindmøller, solceller og kraftvarmeværk?

Du bliver en del af teamet Support og Analyse i Energihandel. I Energihandel er vi ansvarlige for HOFORs fysiske og finansielle energieksponering, at høste synergier i relation til ejerskab og drift af energianlæg kommercielt, herunder salg af elektricitet og tilhørende produkter.

Support og Analyse varetager handelssupport i form af analyser, prognoser samt data- og systemhåndtering til optimering og handel af energi. Du kommer til at arbejde med vores energiportefølje, som i dag består af en voksende portefølje af vindmøller og solceller samt et kraftvarmeværk fyret med biobrændsel.