Jobannonce: Natmedarbejder til Åmoseparken 3, Udviklingscenter Vest

Esbjerg Kommune

Natmedarbejder til Åmoseparken 3, Udviklingscenter Vest

Åmoseparken 3 søger en natmedarbejder 34 timer pr. uge i en fast stilling pr. 1. september 2021.

Åmoseparken 3 og Åmoseparken 71 fungerer om natten som én enhed og der er samlet tre natmedarbejdere på arbejde af gangen. Én medarbejder har base på hver af tilbuddene, og den tredje medarbejder, udekørende, har opgaver på begge tilbuddene. Denne stilling, er basen på Åmoseparken 3.

Åmoseparken 3 er et botilbud for 16 voksne borgere med forskellige støttebehov. Botilbuddets beboere har på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner, pleje og omsorg.

Som natmedarbejder har du base på Åmoseparken 3 og varetager de opgaver der er på tilbuddet. Dette er direkte borgerrelaterede opgaver og herudover rengøring og lignende. Du får cirka halvdelen af natten hjælp fra den udekørende natmedarbejder.