Jobannonce: Produktudvikler til el-ladeløsninger

OK a.m.b.a.

Produktudvikler til el-ladeløsninger

Viby J

Vil du være med til at skabe fremtidens e-mobilitetsløsninger i tråd med den grønne omstilling? Og kan du sideløbende udvikle forretningen og styrke OK’s position på elbilsmarkedet. Så har vi et spændende job til dig!

Afsætningen af elbiler tager fart, og OK er en central del af denne udvikling. Aktuelt ønsker vi at styrke vores E-mobilitetsteam med en dygtig produktudvikler, som blandt andet skal hjælpe os med at komme helt i front inden for markedet for opladning af elbiler og skabe de bedste løsninger til vores erhvervskunder i et meget dynamisk og udviklingsdrevet marked.

Arbejdsopgaverne spænder bredt fra markedsanalyser og Go-To-Market planer til udvikling og test af nye produkter, koncepter, apps m.m.