Jobannonce: Teknisk sagsbehandler til markedsovervågning

Sikkerhedsstyrelsen

Teknisk sagsbehandler til markedsovervågning

Esbjerg

Sikkerhedsstyrelsen har ansvar for teknisk sikkerhed i Danmark. Det gælder lige fra legetøj til elektriske anlæg. Styrelsen vokser, og i de seneste år har vi udvidet vores ansvarsområde med markedsovervågning og tilsyn inden for bl.a. maskiner, elevatorer, e-cigaretter m.m.

Vi søger nu en teknisk sagsbehandler, som kan være med til at udføre markedsovervågning samt drive, digitalisere og udvikle markedsovervågning i Produktafdelingen.

Du skal bl.a. gennemføre sagsbehandling fra start til slut og dermed kunne vurdere tekniske produkters sikkerhed samt være i stand til på en let og overskuelig måde at beskrive behov for tests og fortolke testresultater.