Jobannonce: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger konsulenter til Controlling

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger konsulenter til Controlling

Næstved

Elsker du at arbejde med ledelsesinformation, datakvalitet, controlling og analyser på både strategisk og operationelt niveau? Har du interesse for mål- og resultatstyring? Så har vi en spændende stilling i Controlling.

Du skal sammen med dine kollegaer bidrage til at skabe overblik over politikredsens målopfyldelse på centrale og lokale målsætninger, og være med til at formidle det til de forskellige modtagere. Herudover skal du hjælpe med at vedligeholde og udvikle ny ledelsesinformation. Du kommer bl.a. til at bidrage til arbejdet med at sætte fokus på datakvalitet og analysebaseret arbejde, og du er med til at sikre, at vi kontinuerligt har en høj kvalitet i opgaveløsningen.