Jobannonce: Koordinator og arkitekt til projekt i Rigspolitiets BI & ledelsesinformation

Rigspolitiet

Koordinator og arkitekt til projekt i Rigspolitiets BI & ledelsesinformation

Glostrup

Vil du være med til at koordinere og omlægge BI-datagrundlaget til en ny struktur på et af politiets største systemer? Hvis du har både hænder og hoved skruet ordentligt på, venter der spændende udfordringer med masser af komplekse og samfundsrelevante data på en af Danmarks mest interessante arbejdspladser!

Du vil få en central rolle i BI-sektionen i arbejdet med at koordinere og transformere det eksisterende datagrundlag til en ny struktur. Et stort projekt med omlægning af databasestruktur i politiets sagsbehandlingssystem er gået i gang og derfor skal BI-sektionen også rette fokus i denne retning, idet det påvirker mange BI-løsninger. Du vil tage del i projektets definitions-, afklarings- og implementeringsarbejde og vil drive opgaven selvstændigt i tæt koordination med BI-sektionen, forretningen og resten af Koncern IT.