Jobannonce: Social Media Manager

BIGBIO Nordhavn ApS

Social Media Manager

København

Er du med på de nyeste trends på sociale medier og vil du arbejde for 3 bæredygtige luksusbiografer?

Er du en kreativ person, der er vild med at udtrykke dig i billeder og video, samt skrive fængende og engagerende tekster? Forstår du dig på Facebook, Instagram og YouTube? Og har du styr på Facebook Business Manager og generelt annoncering? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en Social Media Manager, som vil få ansvaret for BIG BIOs sociale medier på tværs af vores biografer. Det bliver din opgave at øge kendskabet til vores biografer igennem sociale medier – vi skal være det foretrukne valg, når det kommer til biografbesøg. Hovedopgaven er at producere, eksekvere og planlægge kreative kampagner på hhv. Facebook, Instagram og YouTube.