Jobannonce: VID Gymnasier (HTX) i Grenaa søger underviser til Teknikfag og Teknologi

Viden Djurs

VID Gymnasier (HTX) i Grenaa søger underviser til Teknikfag og Teknologi

Vi søger en teknisk og passioneret elektronikingeniør eller lignende, der brænder for at formidle sin viden.

Teknikfaget rummer mange facetter, og det er ikke sikkert, at du har alle de kompetencer, vi søger, men grundlæggende har du kompetencer og erfaring med udvikling af elektroniske kredsløb, fx ved brug af Arduino platformen. Du har et fokus på interaktionsdesign, når du udvikler prototyper, og du elsker at eksperimentere med teknologien.

Undervisningen foregår ofte i problembaserede projekter, hvor eleverne arbejder med at udvikle deres egne produkter. Du skal derfor være stærk i rollen som vejleder såvel som underviser og brænde for at formidle din viden og dit håndværk. Du er god til at bevare overblikket i situationer med mange mennesker omkring dig, og du er grundlæggende en meget tålmodig person.