Jobannonce: Pædagog eller klubmedarbejder med pædagogisk erfaring

Fredensborg Kommune

Pædagog eller klubmedarbejder med pædagogisk erfaring

Nivå

Vil du være med til at forme fremtiden for ungdomsklubberne?

Klubmedarbejder med pædagogisk faglighed og erfaring på 20 timer om ugen.

Vi søger en engageret klubmedarbejder- rigtig gerne pædagog – til klub Unique, vores ungdomsklub i Nivå.

Brænder du for at gøre en lille forskel i hverdagen… og til tider en stor en? Så bliv en del af et varmt og kærligt fællesskab, der ønsker alt det bedste for hinanden og Ungfredensborgs unge.

Nivå er hjemstedet for alle typer af unge mennesker. Har du en særlig kompetence du ønsker at sætte i spil over for de unge og kan du inddrage dem i dine interesser. Så er her en oplagt mulighed for at lave fede ungeprojekter sammen med unge, for unge.