Jobannonce: Supporter til Kundedrift Privat

Gem
Nykredit

Supporter til Kundedrift Privat

Høje Taastrup

Vil du være med til at spille en central rolle, når vores privatkunder ønsker bank- og realkreditprodukter? Så er du måske vores nye supporter til Kundedrift Privat.

Du bliver en del af et team, hvor vi er specialister i produktion af bank- og realkreditdokumenter til privatkunder. Det gælder både ind- og udlån, særlige indlån, og dokumenter vedr. køb og salg af bolig.

Du kommer til at spille en vigtig rolle i at give kunderne en effektiv og korrekt oplevelse, når de ønsker nye bank- og realkreditprodukter. Dine opgaver bliver bl.a. at oprette og ændre alle typer af dokumenter, sende aftaledokumenter til underskrift hos kunden og foretage sikringsakter på sikkerheder. Du får kundekontakt i form af besvarelse af spørgsmål i forhold til fremsendte dokumenter eller afklaring i forhold til produktionsopgaverne.