Jobannonce: ZBC i Vordingborg søger pr. 1. august 2021 en lærer til undervisning på HTX

ZBC
Gem
ZBC

ZBC i Vordingborg søger pr. 1. august 2021 en lærer til undervisning på HTX

Vi søger en ny kollega til at undervise vores elever i teknikfaget ”Digitalt Design og Udvikling” og til samarbejdsprojekter i teknologiforståelse med grundskoleklasser.

På Handelsgymnasiet og Teknisk Gymnasium i Vordingborg er vi 30 medarbejdere og ca. 325 elever. Vi har et tæt samarbejde mellem ledelse, lærere og elever og en kultur, hvor vi i gensidig respekt fremmer engagement, studiemiljø og den gode arbejdsplads. Der er tale om en tidsbegrænset stilling på 1 år.

Teknisk Gymnasium i Vordingborg er en del af Erhvervsgymnasiet på ZBC (hhx og htx), som er Sjællands største gymnasium. Vi er et erhvervsgymnasium, hvilket betyder, at vi i høj grad kobler teori og praksis sammen. Det gør vi blandt andet gennem en tæt kontakt til erhvervslivet.