Jobannonce: Byggeleder til Fjernvarmerenovering i København

Gem
HOFOR

Byggeleder til Fjernvarmerenovering i København

Kan du tage ansvar for udførelsen af HOFORS fjernvarme- og fjernkølingsprojekter?

Til Varmesektionen i projektområdet søger vi lige nu en dygtig byggeleder. I Varmesektionen er vi blandt andet med til at sikre forsyningen til nye byudviklingsområder, hvor de mange nye københavnere skal bo.

Som byggeleder sikrer du, at ledningsarbejdet sker efter vores forskrifter. Du skal føre tilsyn med projekter i forbindelse med etablering, omlægning og renovering af fjernvarme- og køleledninger samt bygninger og tekniske anlæg i fjernvarmesystemet.

Vores byggeledere er nøglepersoner, når det gælder om at drive arbejdet fremad med tempo og handlekraft. Som byggeleder får du jord på støvlerne og rig mulighed for at bruge din faglige viden i tæt samarbejde med projektledere, tekniske designere og andre kolleger – og selvfølgelig også i samarbejde med entreprenører og rådgivere.