Jobannonce: Sygeplejen Team Øst søger kollegaer - vil du være med?

Esbjerg Kommune

Sygeplejen Team Øst søger kollegaer - vil du være med?

Vores faste aftenvagt gennem mange år har søgt nye udfordringer og derfor søger vi en aftenvagt på 30 timer (timetal kan drøftes). Der er weekendvagt hver 3. uge samt vagter fra kl. 9-17/10-18.

Storken har ligeledes været forbi. Derfor søger vi en faglig stolt og engageret sygeplejerske til et års vikariat på 32-34 timer, fortrinsvis i dagvagt og med arbejde hver 4. weekend.

Vi er en organisation i bevægelse og kan dermed garantere alsidighed - og daglige faglige udfordringer. Den kommunale sygepleje opleves tiltagende kompleks, idet patientforløbene på sygehusene er accelererende, hvilket fordrer øget koordinering og overblik samt flere borgerforløb, der foregår i hjemmet.