Jobannonce: Ledertrainee, Dagli'Brugsen Ødsted

Dagli'Brugsen

Ledertrainee, Dagli'Brugsen Ødsted

Drømmer du om et lederjob med fuld fart på, så kickstart din lederkarriere i Dagli’Brugsen Ødsted

Ledertrainees står forrest i køen, når der skal håndplukkes nye ledere til Coops butikker. Derfor sørger vi for at give dig en stærk uddannelse, hvor du bliver udfordret såvel fagligt som personligt. Du kommer til at lære alt om at drive en dagligvarebutik med et stærkt lokalt koncept, og du får gode muligheder for at bringe dine egne ideer i spil.

Som Ledertrainee arbejder du fuld tid i Dagli’Brugsen Ødsted. Vi vil lære dig, hvordan du bliver en god leder og købmand, der kan skabe salg og indtjening til din butik.

Du får lov til at prøve kræfter med det hele – lige fra vareopfyldning i butikken, varebestilling, optimering af lageret, kundeservice på gulvet og i kassen til opfølgning på butikkens nøgletal. Kun din egen nysgerrighed sætter grænsen.