Jobannonce: Selvstændig og erfaren døgnpædagog til Opvækstmiljø Topsand

Esbjerg Kommune

Selvstændig og erfaren døgnpædagog til Opvækstmiljø Topsand

Er det pædagogiske arbejde med traumatiserede omsorgssvigtede børn og unge lige dig? Er du nysgerrig i samarbejdet med kollegaer, forældre og børn, og kan du holde hovedet koldt – også når det bliver svært? Så er du måske vores nye kollega.

Opvækstmiljøet Topsand ligger i et roligt villakvarter i Esbjerg. Vores opgave er at skabe et trygt og omsorgsfuldt barndomshjem med traditioner og inklusion i nærmiljøet for seks børn, pt. i alderen 7-14 år. I huset bliver du en del af et team på 6 pædagoger, en madmor, og en tilbudsleder.

Vi kan tilbyde en 37 timers stilling, hvor der er skiftende arbejdstider med døgn og aftenvagter. Da det er børnenes hjem, skal du forvente at arbejde weekender og helligdage. Du skal ligeledes kunne tage med børnene på ferie på skift med dine kollegaer.