Jobannonce: Vuggestuepædagog til Ulvemosehuset i Rungsted

Hørsholm Kommune

Vuggestuepædagog til Ulvemosehuset i Rungsted

Vi bor i et dejligt bindingsværkshus, et lille smørhul af en institution med 44 børn i alderen 0-6 år. Vi er opdelt i to afdelinger med vuggestue i stueetagen og børnehave på 1. sal. Vi ser os som et hus og går ind for nabohjælp.

En institution fuld af sjæl og mange rum, vores uderum er også en stor del af vores læringsmiljø - en stor have med bålhytte, klatreredskaber, rutsjebaner m.m. der giver mange legemuligheder, planlagte som spontane. Vi ligger tæt på skov og grønne områder, vi bruger så ofte vi kan. Vi arbejder målrettet med Fri for mobberi, Læse Leg, Børneyoga, Børns Leg og Hørsholm Stradegien som er natur, udeliv og science.

Du vil få en varieret arbejdsdag med skønne børn og et tæt samarbejde med engagerede forældre. Vi er en meget engageret personalegruppe, der lægger vægt på et anerkendende miljø og brænder for inkluderende børnefællesskaber. Vi arbejder fokuseret med Den styrkede læreplan.