Jobannonce: Specialcenter Rabu - Bøge Allé 9, Ribe søger pædagog 35 timer ugentlig

Esbjerg Kommune

Specialcenter Rabu - Bøge Allé 9, Ribe søger pædagog 35 timer ugentlig

På Bøge Allé 9 bor der p.t. 8 børn og unge i alderen 7- 23 år med varigt nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner samt gennemgribende udviklingsforstyrrelser herunder blandt andet autisme og ADHD.

Vi lægger vægt på, at du som person har en positiv tænkemåde og kan håndtere konflikter. Du skal kunne sætte grænser og stille krav samtidig med, at du bevarer kontakten til dig selv og er nærværende i din relation til børnene og de unge. Du skal være omsorgsfuld og anerkendende i din tilgang.

Du bliver en del af et pædagogisk team og koordinator for et barn. I det pædagogiske team arbejder I meget tæt sammen, da der er behov for en fast daglig struktur og genkendelighed i tilgangene.