Jobannonce: Forløbskoordinator, underviser og virksomhedskonsulent med fokus på varig tilknytning af udsatte kvinder til arbejdsmarkedet

Servisio Danmark ApSForløbskoordinator, underviser og virksomhedskonsulent med fokus på varig tilknytning af udsatte kvinder til arbejdsmarkedet

Servisio Danmark ApS, København

Vi har netop opstartet et spændende 3-årigt lokalforankret projekt. I projektet skal vi i samarbejde med Københavns Jobcenter og lokale virksomheder, foreninger og boligorganisationer, motivere og støtte kvinder med anden etnisk baggrund end dansk til at komme i arbejde.

Derfor udvider vi nu med en ny kollega 32 timer pr uge.

Du bliver blandt andet ansvarlig for at tilrettelægge og stå for 2-3 undervisningsgange pr uge, samt afholde samtaler med hver enkelt kvinde, som deltager i forløbet. Du skal kunne lide at gennemføre dialogbaseret undervisning og herigennem indkredse hver enkelt kvindes ressourcer, ønsker og evt. skånebehov.