Jobannonce: Chefkonsulent til daglig betjening af borgmesteren i Odense

Odense Kommune

Chefkonsulent til daglig betjening af borgmesteren i Odense

Kunne du tænke dig at være med til at rådgive og betjene borgmesteren i Danmarks tredje største by? Er du en stærk kommunikatør og strategisk tænkende? Har du styr på detaljen og samtidig det helt store overblik? Og trives du med høj intensitet og en stor grad af ansvar? Så er stillingen som chefkonsulent i Borgmestersekretariatet lige noget for dig!

Som chefkonsulent i Borgmestersekretariatet vil du blive en del af et mindre team omkring borgmesteren. Det er mere reglen end undtagelsen, at hverdagen har høj intensitet og er uforudsigelig, men opgaverne er spændende og fulde af variation.

Du bliver involveret i den daglige betjening af borgmesteren, hvilket blandt andet indebærer rådgivning af borgmesteren og koordinering af hans aktiviteter. Med det følger, at du kommer til at være med borgmesteren ude i byen, når han møder borgere, virksomheder og strategisk vigtige aktører.

Odense Kommune