Jobannonce: Produktspecialist til produktion af finanslov mv

Økonomistyrelsen

Produktspecialist til produktion af finanslov mv

København

Økonomistyrelsen søger en ny specialist til det kommende system, der skal danne og fremstille finanslov og statsregnskab.

Arbejdet med statsregnskabet og finansloven har i mange år været systemunderstøttet af Statens Koncernsystem (SKS) og Statens Bevillingslovssystem (SB). De to systemer skal udfases over de kommende år, og vi står derfor foran et stort projekt, der skal føre til etableringen af deres afløser.

En helt afgørende komponent i arbejdet med både finansloven og statsregnskabet er den del, der sikrer korrekt sammenstilling af indholdet, og som derefter sørger for at fremstille materialet til trykning af de færdige publikationer.

I rollen som produktspecialist bliver det din opgave at være med til at etablere denne løsningskomponent gennem opsætning og konfiguration af et nyanskaffet standardmodul.