Jobannonce: Projektleder til implementering og udvikling af softwareløsninger

Trapeze Group Europe A/SProjektleder til implementering og udvikling af softwareløsninger

Trapeze Group Europe A/S, Aarhus

Er du en erfaren projektleder med veldokumenterede resultater? Får du energi af at være i dialog med kunderne og give dem medspil såvel som modspil, og har du lyst til at levere softwareløsninger, der gør en forskel for flere millioner rejsende i Skandinavien? Så er du måske vores nye projektleder hos Trapeze Group Europe.

Hos Trapeze Group Europe er vi inde i en spændende udvikling både på produktsiden og kundesiden. Vi har udviklet en række web- og smartphoneapplikationer med flere på vej, og vi er i gang med at migrere vores kunder til vores nye web- og smartphone app-baserede produktportefølje.

Vi søger derfor en struktureret og vedholdende projektleder, der både har erfaring med implementering af softwareløsninger, og som har erfaring med udviklingsprojekter – herunder kravsafdækning, analyse og dokumentation.