Jobannonce: Ingeniører/Konstruktør til projektering af tagkonstruktioner

Palsgaard Spær A/S

Ingeniører/Konstruktør til projektering af tagkonstruktioner

Hampen, Kliplev, Nørresundby og Slagelse

Har du interesse for bygningsstatik, og kunne du tænke dig et job, hvor du kan bruge din kreativitet og dit blik for detaljen? Så brug din viden i en virksomhed i vækst, hvor du får erfarne og hjælpsomme kolleger og masser af kundekontakt.

Du har løbende ansvaret for omkring 10-15 sager, hvor du projekterer tagkonstruktioner i træspær og udarbejder produktionsgrundlag. I samarbejde med bygherrer, kunder og rådgivere finder I frem til den bedste tagløsning til specifikke enfamiliehuse. Her er det vigtigt, at du holder tungen lige i munden, så den endelige løsning er bedst ift. pris, produktion og kundens behov.

”Alle tagkonstruktioner er forskellige, og det er kunderne også – så det er en ny sag hver gang. Der er ingen standardløsninger, så man skal se på hver opgave med kreative øjne for at finde den bedste løsning,” fortæller Ulrik.

Palsgaard Spær A/S