Jobannonce: Kantineleder til nyt Campus Horsens

VIA University College

Kantineleder til nyt Campus Horsens

Har du de kompetencer og erfaringer, VIA har brug for, når vi skal starte en ny kantine? Brænder du for dygtig og involverende ledelse? VIA University College, Campus Horsens søger med tiltrædelse 1. maj 2021 en kantineleder, som skal stå i spidsen for kantinen i det nye Campus Horsens på Banegårdspladsen i Horsens. Vi forventer, at kantinen åbner primo august.

Kantinen skal være et dynamisk og spændende samlingspunkt for de studerende, de ansatte og for besøgende gæster. Mange af kantinens brugere vil være internationale studerende, så blandt andet derfor skal kantinens udbud kunne præsentere mangfoldighed og åbenhed i menuerne, både ernæringsmæssigt og kulturelt.

Kantinens vision er at inspirere og begejstre vores kunder med den mad, vi serverer og derved bidrage til et godt studiemiljø på campus.

VIA University College