Jobannonce: Sælger – tør du sætte dit fodaftryk på vores salgsprofil?

Footprint A/S

Sælger – tør du sætte dit fodaftryk på vores salgsprofil?

Lystrup

Kan du bakke op om en salgsstrategi, der sætter relationen til kunderne først? Og vil du bruge dit drive og din motivation i en produktionsvirksomhed, hvor et team af engagerede kollegaer deler en hverdag med høj faglighed og moderne udstyr?

Vores kunder er professionelle, som ved, hvad de søger. En del af din opgave bliver at lave opsøgende salg og få nye kunder ind i folden. Vi har i forvejen en del kunder, som er vant til at kontakte os, og dem hjælper du selvfølgelig videre.

Du får råderum til at skabe en solid kundeplatform, hvor du kommer omkring alle discipliner i forbindelse med salget: fra opsøgende salg og tilbudsgivning til rådgivning og vedligehold af eksisterende kunderelationer. Du har hånd i hanke med hele salgsprocessen.