Jobannonce: Express-indkøber

Jacqueline de Yong
Express-indkøber

Jacqueline de Yong, Brande

Er du en talentfuld indkøber med store ambitioner og fingeren på pulsen? Motiveres du af at udvikle de nyeste og mest trendy styles?

Så er det måske dig, der skal være Jacqueline de Yongs nye indkøber på vores express-kollektioner! Vi søger en engageret, talentfuld og forhandlingsstærk indkøber, der kan bidrage til Jacqueline de Yongs fortsatte succes og vækst.

Din fornemmeste opgave er at bruge din erfaring og passion for mode og trends til at udvikle og igangsætte styles i samarbejde med både sælgere og leverandører. Der er tale om en nyoprettet stilling, og du vil derfor få til opgave at etablere og udvikle en ny base af express-leverandører med det formål at sikre et hurtigt og optimalt vareflow. Du vil i høj grad selv få mulighed for at fastlægge den indkøbsmæssige strategi og retning og derigennem påvirke rammerne for din stilling.