Jobannonce: Økonomichef

Mercuri Urval søger for Silkeborg Forsyning A/S
Strategieksekvering, forretningsudvikling og sikker drift
Til stillingen som økonomichef søges en stærk forretningsorienteret leder, som har lyst og evne til at arbejde med både mennesker, forretning og systemer i en virksomhed med fokus på at skabe bæredygtige løsninger indenfor vand, varme og affaldshåndtering.
Du får reference til den administrerende direktør og bliver en del af ledergruppen, der skal stå i spidsen for implementeringen af en ny og ambitiøs strategi. Du får det samlede ansvar for økonomi, it og kundeservice og skal agere sparringpartner på tværs af alle afdelinger i selskabet.
Du lykkes i rollen, når du formår at bygge bro mellem udviklingsorienterede ambitioner på den ene side og kravet om drifts- og forsyningssikkerhed på den anden side.
