Jobannonce: Social- og sundhedsassistenter eller basissygeplejersker til Voldumcentret

Favrskov Kommune

Social- og sundhedsassistenter eller basissygeplejersker til Voldumcentret

Hadsten

Er du social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, og vil du være med til at udvikle fagligheden på Voldumcentret? Så har vi brug for dig!

Vi har udvidet vores plejecenter med ti boliger og søger derfor social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker i faste stillinger på 30 timer/uge fra den 1. februar eller efter aftale. Vi venter gerne på den rette.

Stillingerne er kombinationsstillinger, det kan være dag/aften med hovedvægt på dagvagter og med arbejde hver 3. weekend, og dag/nat med hovedvægt på nattevagter og med arbejde hver 2. weekend. Så er du ude efter et spændende job, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling i et nyt miljø, så se her!