Jobannonce: Engageret personalekonsulent med flair for IT

Administrations- og Servicestyrelsen

Engageret personalekonsulent med flair for IT

Herning

Har du erfaring med personaleadministrative opgaver, og brænder du for et job, hvor din forståelse for websteder og systemprocesser kombineres med personaleadministrative opgaver? Vi leder efter en bred profil, som har lyst til at hjælpe os i en travl og spændende hverdag i Administrations- og Servicestyrelsen.

Du bliver en del af enheden Personale i HR, hvor vi beskæftiger os med personaleadministrative opgaver for hele Skatteministeriets koncern. Det er vores opgave, at sikre gode operationelle HR-processer gennem enkelte og effektive arbejdsgange, så der frigives tid for pågældende medarbejder, chef og sagsbehandler i HR ved personaleadministrative problemstillinger.

Administrations- og Servicestyrelsen