Jobannonce: Pædagogisk medhjælper til Sengeløse børnehave og vuggestue

Høje-Taastrup Kommune

Pædagogisk medhjælper til Sengeløse børnehave og vuggestue

Brænder du for det nærværende arbejde med vuggestuebørn? Har du en positiv og anerkendende tilgang? Og vil du være en del af en fantastisk udviklingsrejse for både børn og voksne? Så bliv en del af Sengeløse Børnehave og vuggestue!

Sengeløse børnehave og vuggestue arbejde på at blive en Grøn Spirer institution, derfor er vi meget optaget af naturen og hvordan vi skaber de bedste betingelser for læring sammen med børnene i naturens elementer. Vi er en lille institution, der ligger i hyggelige Sengeløse. Vi har vores egen lille skov på legepladsen og vores nærområde emmer af landsbyliv. Vi består af en børnehavegruppe og en vuggestuegruppe, og vi er på nuværende tidspunkt 6 dedikerede medarbejdere, der stræber efter at lave det bedste børneliv hver eneste dag, og du vil blive den syvende. Vi er en del af Selvejerområdet Diamanten, som består af 5 andre institutioner spredt udover kommunen.