Jobannonce: Ydelsescenter Favrskov søger en dygtig faglig koordinator

Favrskov Kommune

Ydelsescenter Favrskov søger en dygtig faglig koordinator

Har du lyst til at arbejde i en organisation, hvor vi tør tænke nyt, og hvor vi brænder for og tror på, at vi kan levere Danmarks bedste beskæftigelsesindsats. Er du juridisk stærk inden for ydelsesområdet, herunder særligt lov om aktiv socialpolitik, og er du en stærk kommunikator og god formidler? Så er det ledige job som faglig koordinator ved Ydelsescenter Favrskov måske lige noget for dig.

Som faglig koordinator er det din opgave sammen med afdelingslederen at understøtte samarbejdet på tværs af ydelsescenter og jobcenter. Derudover er det din opgave at omsætte og implementere lovgivning, praksis fra Ankestyrelsen, ideer og strategier til praksis sammen med de øvrige kolleger i Ydelsescentret. Du vil således skulle holde dig løbende opdateret om ny lovgivning og praksis, deltage i netværksmøder, faglig sagsparring med kollegerne, udarbejde skriftlige oplæg m.m.