Jobannonce: Østervangskolen i Hadsten søger kompetent inklusionsmedarbejder

Favrskov Kommune

Østervangskolen i Hadsten søger kompetent inklusionsmedarbejder

Udvikling af den inkluderende praksis og målrettede virksomme inklusionsindsatser har igennem flere år haft en høj prioritering på Østervangskolen. Vi har skabt et stærkt fundament og er nu klar til at tage næste skridt i udviklingsprocessen.

Vi søger derfor en fagligt velfunderet og rodfæstet inklusionsmedarbejder, som har stærke specialpædagogiske kompetencer, og som brænder for at undervise elever, der er udfordrede eller udfordrer.

Vores nye undervisningstilbud er i støbeskeen, og du skal, i samarbejde med skolens fagligt højt kvalificerede pædagogiske vejlederteam, være med til at udvikle og drive et fleksibelt tilbud, som løbende justeres efter den aktuelle målgruppes behov. Et tilbud, som supplerer elevernes undervisning i klassesammenhæng.