Jobannonce: Udviklingskonsulent til virtuelt e-læringsteam

Administrations- og Servicestyrelsen

Udviklingskonsulent til virtuelt e-læringsteam

Har du erfaring med design, udvikling og implementering af e-læring? Eller brænder du for at producere indhold til e-læring og digital formidling? Vil du være med til at bygge et team op, der primært arbejder virtuelt? Så er du måske en af vores to nye kollegaer i Kompetencer og Læring. Vi arbejder primært som et virtuelt team og vi ser derfor gerne ansøgninger fra kandidater i hele landet.

Der er for alvor kommet gang i udviklingen af e-læring og digitalisering af uddannelse i Skatteforvaltningen. Samtidig har Skatteforvaltningen i de kommende fire år et øget strategisk fokus på kompetenceudvikling, så derfor søger vi to nye kollegaer, som brænder for at arbejde strategisk med e-læring samt understøtte vores nuværende arbejde med at udvikle og producere indhold til både e-læring og digital formidling.

Administrations- og Servicestyrelsen