Jobannonce: Afløsere til dagtilbud på handicapområdet

Frederikssund Kommune

Afløsere til dagtilbud på handicapområdet

Slangerup

Har du lyst til at være med til at give brugere i aktivitets- og samværstilbud en stimulerende og tryg hverdag? Har du uddannelse, erfaring eller bare interesse inden for handicapområdet? Så kan du være en af de afløsere, vi søger efter.

Dine arbejdsopgaver vil bestå i at støtte og motivere borgeren til at klare hverdagens små og store opgaver samt at opnå en tilværelse med øget livskvalitet. Arbejdstiden er i tidsrummet 8.00-15.45.

Hvis du er studerende eller tænker på at starte en uddannelse inden for det socialfaglige område, vil du som afløser hos os få brugbar faglig og praktisk erfaring.