Jobannonce: Privatrådgiver

Spar Nord Bank A/S

Privatrådgiver

Vejle

Hos Spar Nord i Vejle er vi flyttet i nye flotte lokaler. Vi har super travlt, og får mange nye henvendelser, og derfor vil vi nu åbne for endnu et skrivebord til en ny kompetent kollega. Vi ønsker os en bankfagligt stærk rådgiver, der stortrives med at etablere stærke kunderelationer og excellent faglig rådgivning – og som dermed kan bidrage til den positive kundetilgang i Spar Nord Vejle.

Du skal være blandt de aller bedste, og vi søger dig, der er velbevandret i rollen som privatkunderådgiver, som kan opbygge en kundeportefølje af mange nye kunder, og samtidig har styr på både bankfaglighed, certificeringer og som trives i mødet med kunderne.

Du bliver en del af et kompetent og ambitiøst hold bestående af 14 kolleger. Vores afdeling er kendetegnet ved at vi har, og igennem mange år har haft, et rigtig godt arbejds- og udviklingsmiljø.

Spar Nord Bank A/S