Jobannonce: Leder af Musik & Billedskolen – vær med til at gøre musikkulturen i Varde Kommune endnu større

Varde Kommune

Leder af Musik & Billedskolen – vær med til at gøre musikkulturen i Varde Kommune endnu større

Vi er rigtig godt på vej, og vi søger en ny leder, der kan og vil være med til at bringe os endnu længere.

Du vil møde en skole, der har været og er inde i en rivende udvikling. Vi arbejder aktivt med musiktilbuddene i folkeskolerne, og har blandt andet kompagnonundervisning i 27 klasser – herunder fire orkesterklasser, musikvalghold for 7./8. klasse med afgangseksamen og projekter i dagtilbud. Derudover har vi en velfungerende talentlinje, der hvert år sender elever videre til MGK, konservatoriet, eller andre videregående musikuddannelser.

Der er mange åbninger, som billedskolen kan arbejde ind i. Billedkunsten er i opgangstider i Varde Kommune med ambitionen om Varde som Danmarks førende skulptur by, samling af vores kunsthistoriske museer under Vardemuseerne, en kommende kunststrategi.