Jobannonce: 8 virksomhedskonsulenter til ekstraordinær Covid-19 indsats - 5 faste og 3 tidsbegrænsede stillinger

Fredericia Kommune

8 virksomhedskonsulenter til ekstraordinær Covid-19 indsats - 5 faste og 3 tidsbegrænsede stillinger

Har du indgående kendskab til beskæftigelsesområdet? Jobcenter Fredericia søger 8 engagerede og udviklingsorienterende virksomhedskonsulenter til en ekstraordinær Covid-19 indsats.

I Jobcenter Fredericia er vi optagede af at implementere en koordineret virksomhedsindsats på tværs af alle afdelinger, så virksomhederne oplever et højt serviceniveau og 1 indgang til jobcentret.

Vi er kommet rigtig godt i gang med at yde en virksomhedsservice i verdensklasse og det vil vi rigtig gerne gøre endnu mere af – derfor opnormerer vi området med 8 stillinger. Målet med den ekstra indsats er at få flere i arbejde, hvorfor der vil være tæt opfølgning på jobskabelse og resultater af den enkeltes indsats.

Vi tilbyder dig et godt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at søge og udvikle gode løsninger for virksomheder og borgere.