Jobannonce: Socialpædagog til Aktiviteten Energivej

Esbjerg Kommune

Socialpædagog til Aktiviteten Energivej

Aktiviteten Energivej søger socialpædagog, 32 timer ugentlig, pr. 1 februar 2021 eller snarest muligt.

Aktiviteten Energivej er et kommunalt § 104 tilbud under Udviklingscenter Vest for borgere der har varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Borgerne har mulighed for forskellige aktiviteter, samvær og ind imellem ture ud af huset, når det er muligt. Borgerne er på dagtilbuddet fra klokken 8:30 til 15:00.

Fælles for borgerne er, at de alle har brug for et tilbud hvor de trygt kan komme og være aktive og have samvær med andre borgere. Af aktiviteter er der forskellige muligheder så som pakke poser til hæren, strikke, og lave andre aktiviteter sammen med medarbejderne på afdelingen.