Jobannonce: Engageret ordblinderådgiver til Pædagogisk Enhed, Børn & Kultur

Esbjerg Kommune

Engageret ordblinderådgiver til Pædagogisk Enhed, Børn & Kultur

Vi vil udvikle den bedste støtte til ordblinde elever. Vil du være med til at skabe de bedst mulige rammer for børn og unge, som er konstateret ordblinde?

Har du stærke rådgiverkompetencer, som kan være med til at omsætte teoretisk viden til konkret praksis, og dermed vejlede og rådgive elever, forældre og lærere med deres læring og arbejde?

Så er det lige dig, vi står og mangler.

Ordblinderådgiverens primære arbejde bliver at understøtte arbejdet i Esbjerg Kommunes profilklasser for ordblinde i 6.-10. klasse. Arbejdet kan bestå af fælles forberedelse og efterbehandling af undervisningen med lærerne, sparring, co-teaching, oplæg m.m.