Jobannonce: Arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør til Projektsektion

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør til Projektsektion

Hjørring

Brænder du for projektledelse, kommunikation og samarbejde? Og kan du lede Forsvarets byggerier ind i en mere innovativ og bæredygtig retning for fremtiden?

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse søger to dygtige og erfarne projektledere.

Som projektleder ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, er du Forsvarets bygherrerepræsentant, og du skal varetage ledelsen af projekterne gennem alle faser fra byggeprogram frem til aflevering af byggeriet. Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte projektledelse af bygge- og anlægsprojekter i Danmark og i Grønland. Dit ansvar som projektleder er igennem hele projektet at have styr på tid, økonomi og kvalitet, samt at have overblikket over risici og leverancer, herunder eksterne rådgivere inden for fagområder som projektering, IKT-ledelse, bygherrens arbejdsmiljøkoordinering, byggeledelse og fagtilsyn mv.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse