Jobannonce: Analytisk stærkstrømsingeniør til opgaver med relæbeskyttelse

Gem
Energinet

Analytisk stærkstrømsingeniør til opgaver med relæbeskyttelse

Fredericia
Energinet

Vær med til at sikre energi til tiden – og til fremtiden. Som stærkstrømsingeniør i afdelingen Asset Teknik bidrager du til den grønne omstilling i dit arbejde med relæbeskyttelse, og du bliver en del af et lille, engageret team, som arbejder med relæbeskyttelse og konfiguration af relæer – og brænder for fagområdet.

Du bliver en del af afdelingen Asset Teknik, som tæller 17 kolleger, hvis vigtigste opgave er at deltage i nye anlægsprojekter og sikre implementering af driftserfaringer med fokus på livscyklusomkostninger.

Konkret bidrager du med at beregne og koordinere relæbeskyttelse i hele Energinet og dermed sikre, at beskyttelsen af vores anlæg fungerer effektivt. Det gør du ved at gennemføre selektivitetsberegninger og definere parametre for relæbeskyttelsen på såvel eksisterende anlæg som nye anlæg – herunder hvordan tilslutningen af nye anlæg påvirker de eksisterende anlæg.

Energinet