Jobannonce: Studentermedhjælper Coop Marketing, Albertslund

Coop Danmark A/S

Studentermedhjælper Coop Marketing, Albertslund

Coop Danmark er en virksomhed der i disse år bevæger sig stærkt ind i en mere digital tidsalder. Ambitionerne er store, og derfor har vi brug for hjælp til at sikre at den ugentligt digitale kommunikation og drift er på plads. Vi søger derfor en studerende 15-20 timer ugentligt.

Du får et kæmpe redaktionelt ansvar, og du bliver taget seriøst for dine kompetencer.

Din primære opgave er at planlægge og producere de budskaber der skal ramme vores mange kunder i vores e-mail-kanal – med udgangspunkt i en kampagnekalender og en tilbudsavis. Din rolle er derefter at eksekvere planen i et samspil mellem bureau og interne stakeholders. Du bestiller og godkender grafikker hos bureauet og producerer selv andre i vores DCO. Disse føder du herefter ind i de nødvendige Coop systemer indenfor virkelig skarpe deadlines – sammen med vores anden student.