Jobannonce: Afdelingsleder til Granbohus, Fredensborg

Fredensborg Kommune

Afdelingsleder til Granbohus, Fredensborg

For at udvide kredsen af kvalificerede ansøgere, genopslås stillingen som afdelingsleder til Granbohus.

Granbohus er Fredensborg Kommunes aflastningstilbud til hjemmeboende børn, unge og voksne med vidtgående fysisk- og/eller psykisk handicap i henhold til serviceloven. Granbohus er fysisk placeret på tre matrikler i henholdsvis Fredensborg, Birkerød og Jægerspris.

I forbindelse med en omstrukturering af Granbohus ledelse, søger vi en afdelingsleder.

Institutionens formål er at yde omsorg og pleje til børn, unge og voksne med betydeligt og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Derudover at bidrage til vedligeholdelse og udvikling af barnets fysiske, psykiske og sociale behov.

Formålet med aflastning er at støtte familien, så barnet/den unge kan blive boende i hjemmet, så længe det er rigtigt for barnet/den unge og den øvrige familie.