Jobannonce: Medarbejder til vandløbsområdet, Natur & Vandmiljø

Esbjerg Kommune

Medarbejder til vandløbsområdet, Natur & Vandmiljø

Én af vores kollegaer har fået nyt job, og vi søger derfor en ny kollega til Natur & Vandmiljøs vandløbsteam.

Vandløbsteamet administrerer kommunens 850 km offentlige vandløb blandt andet Ribe Å, Sneum Å og Kongeåen samt Fanø Kommunes vandløb.

Vi har fokus på, at arbejdet med vandløb foregår løsningsorienteret i god dialog med bredejere og andre, der har interesse i vandløb. Det er derfor vigtigt, at du kan kommunikere i øjenhøjde og professionelt på skrift og i tale med både lodsejere og rådgivere i jeres samarbejde. Opgaveløsningen skal ske med blik for tværgående samarbejde, fokus på helhedsløsninger og multifunktionalitet.

Internt prioriterer vi erfaringsudveksling og problemløsning i fællesskab, og teamet udgør et stærkt fagligt miljø med en god holdånd.