Jobannonce: Beskæftigelsesrådgiver til sygedagpengeindsatsen, Jobafklaring

Esbjerg Kommune

Beskæftigelsesrådgiver til sygedagpengeindsatsen, Jobafklaring

Der er tale om fast stilling på 34 timer ugentligt, med mulighed for ansættelse snarest muligt. Jobafklaring er en afdeling af Jobcenter Esbjerg. Vi er opdelt i fem sektioner, som primært beskæftiger sig med opfølgning i sygedagpengeforløb, jobafklaringsforløb, ressourceforløb og fleksjob.

Stillingen er tilknyttet sygedagpengeopfølgning for borgere, der er sygemeldt på baggrund af enten en somatisk eller psykisk lidelse.

Vi søger en kollega, der har erfaring med sygedagpengeindsatsen og som har mod på udfordringer i hverdagen. Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job, som du har mulighed for selv at være med til at præge. Du får ligeledes mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt blandt engagerede og kompetente kollegaer.