Jobannonce: Nærværende og inddragende skoleleder til Kongsbjergskolen i Lunderskov – Genopslag

Kolding Kommune

Nærværende og inddragende skoleleder til Kongsbjergskolen i Lunderskov – Genopslag

Kolding Kommune søger en ny skoleleder til Kongsbjergskolen med tiltrædelse 1. januar 2020.

Kongsbjergskolen søger en skoleleder, der har ambitiøse mål for elevernes udvikling både fagligt og socialt, så de bliver kompetente verdensborgere. Vi søger en skoleleder, der fastholder fokus på kerneopgaven og på at fortælle om vores gode skole, som gennem de seneste år har oplevet stor elevtilgang.

Vi søger en skoleleder, der kan sætte retning og finde nye veje sammen med medarbejderne. Du skal være tydelig og tør træffe beslutninger også de svære. Vi vil opprioritere samarbejdsrelationerne i de forskellige teams, samt udvikle lærer- og pædagogsamarbejdet. Skolelederen skal også stå i spidsen for arbejdet med ”en god skole for alle” som er et fælles kommunalt udviklingsprojekt gående på at skabe gode inkluderende læringsmiljøer.