Jobannonce: Sygeplejerske til dagvagt i Døgnplejen

Frederikssund Kommune

Sygeplejerske til dagvagt i Døgnplejen

Da vi søger sygeplejersker i døgnplejen er der nu mulighed for at blive en del af et godt team af sygeplejersker i Døgnplejen Øst. Du får base på Østergaarden, på Frederiksborgvej 8, i Frederikssund.

Vi tilbyder en spændende og fagligt udfordrende sygeplejerskestilling, hvor vi har fokus på at matche samfundets krav og borgernes behov og tager aktivt del i udviklingen. Vi brænder for vores faglighed og har sundhedsfaglige konsulenter, der sammen med os, skal udvikle den kommunale sygepleje.

Vi arbejder med implementering af akutfunktion, som hos os varetages af sygeplejerskerne i Døgnplejen og ikke af et akutteam.

Stillingen er på 32-37 timer ugentlig med vagt hver fjerde weekend og med start så hurtigt som muligt.