Skræddersyet annoncekursus


Lad vores erfaring og viden komme jer til gode

Foto

Skriver du også jobannoncer? Så er kurset her lavet til dig. Vores erfarne tekstforfattere deler nemlig ud af deres viden om, hvordan du skriver effektfulde, spændende og målrettede jobannoncer, som knyttes sammen med vores seneste data og resultater fra vores undersøgelse ”Den attraktive jobannonce”.

Det får du:

  • Nyttige tips, konkrete værktøjer og ny inspiration, som du kan bruge til at målrette dine annoncer endnu mere.
  • Unik viden fra vores undersøgelse.
  • Konkret feedback på dine annoncer og mulighed for erfaringsudveksling med dine kolleger.

Det lærer du på kurset

På kurset taler vi om værktøjer, målgrupper og skriveteknikker. Du lærer, hvordan en god jobannonce er opbygget, og får indblik i hvilke indholdsmæssige elementer, der tiltrækker og motiverer de rette kandidater til at læse jobannoncen. Som en del af undervisningen tager vi udgangspunkt i de udfordringer, som I og jeres virksomhed oplever i forhold til jeres jobannoncer.

Sådan foregår det

Kurset bliver afholdt af en erfaren tekstforfatter, der deler ud af sin viden og erfaring. Vores team af tekstforfattere er specialister i employer branding og jobannoncen som genre. De har skrevet annoncer for store som små virksomheder og har flere tusinde vellykkede annoncer bag sig.

  • Datoen for kurset aftaler vi sammen. Når den er på plads, tager vi et kort møde med dig, hvor vi får forventningsafstemt indholdet.
  • Vi afholder kurset fysisk hos jer (max 20 deltagere) eller på Microsoft Teams, hvor du frit kan indkalde så mange medarbejdere, du ønsker.
  • Kurset varer 5 timer og er en blanding af undervisning og skriveøvelser. Der er selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
  • Vi afholder kurser på både dansk og engelsk.

Tal med din kontaktperson, hvis du gerne vil vide mere.