LB Forsikring

I LB Forsikring får du et job, der dækker bedre

Der er bare noget meningsfyldt ved at arbejde i LB Forsikring. Det mærker du, så snart du træder ind ad døren. Vi deler vores stærke værdisæt, og vi deler ambitionen om at udvikle forsikringsfællesskabet på en moderne arbejdsplads, hvor vi arbejder med fokus på medlemmerne og forretningen. Ja, vi er landets tredjestørste forsikringsselskab på privatmarkedet. Og vi vil også i fremtiden være bedst til at passe på vores medlemmer.

Her kan du bruge din dybe faglighed og store energi på at føre os ind i en fremtid, hvor vores medlemmer stiller andre og markant større krav til os som deres forsikringsfællesskab. Det giver dig et job med garanti for udvikling, uanset om du arbejder inden for IT, Salg, Skade eller som specialist eller leder i vores stabsfunktioner. Vi vil nemlig være stedet, hvor både du og vores medlemmer oplever, at vi giver værdi tilbage.

Klik her for at læse mere om dine muligheder ved LB Forsikring.

Om LB Forsikring

LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsselskab med næsten 140 års erfaring. Vi er Danmarks 3. største forsikringsselskab på det private marked, har ca. 400.000 medlemmer og består af forsikringsgrupperne:

  • Lærerstandens Brandforsikring - for lærere, pædagoger og andre i undervisningssektoren
  • Bauta Forsikring - for sygeplejersker og andre personalegrupper i sundhedssektoren
  • Runa Forsikring - for medlemmer af udvalgte faglige foreninger
  • LB Forsikring til PFA - for kunder i PFA

Omdrejningspunktet for os er vores medlemmerne og at drive en god forretning for dem. Vi har et højt image i branchen, tilfredse og loyale medlemmer og produkter, der igen og igen er kåret bedst i test af Forbrugerrådets blad Tænk Penge.

Læs mere om os på www.lbforsikring.dk.